Vækstzoneskader hos unge klatrere
Vækstzoneskader i fingrene er en af de mest alvorlige skader for unge klatrere. De er desværre ikke super sjældne, og det er derfor værd at kende til tegnene som både træner, forældre og ung klatrer.
Tidlig genkendelse og den rigtige håndtering er afgørende for et godt forløb – mens en ignoreret skade kan føre til et langt længere og besværligt genoptræningsforløb med potentielt meget alvorlige følger.
Derfor har jeg lavet nedenstående oversigt, som samler de vigtigste tegn, den anbefalede håndtering og de aktiviteter, man henholdsvis bør undgå og kan fortsætte med under helingen.
Hvad er en vækstzone?
For at vores knogler kan vokse i længden, er der en vækstzone i dem med brusk i hver ende. Knoglerne bliver større, når vækstzonens brusk gror.
Til slut i væksten vil brusken forbene og blive til knoglevæv, ligesom at selve vækstzonen også bliver til knoglevæv til slut. Når det er sket, vil knoglen være fuldt udvokset.
Indtil at vækstzonen er lukket og forbenet, vil det være det svageste led mellem knogler, sener og muskler, og den er især udsat under vækstspurten. De fleste vækstzoner er blevet til knoglevæv i alderen 16 - 20, men oftest er det håndled, hænder og fingre, der forbenes sidst.
Derfor ses de fleste vækstzoneskader i alderen 13 -15, og oftest i langemanden midterste led (PIP).
Hvad opstår skaderne af?
Problemet kommer typisk af, at unge teenagere oftest øger deres træningsvolumen og -intensitet i deres tidligere teenageår, mens de samtidig oplever en vækst i højde og vægt.
Når det så blandes med øvelser, hvor vækstzonerne er ekstra udsatte, såsom crimp-boulders, eksplosiv og ukontrolleret bouldering, campustræning og tunge pull-ups, bidrager det alt sammen til ekstra udsatte fingre. Især ses det, at unge klatrere, der træner 10 - 16 timer om ugen - eller mere - er ekstra udsatte - især hvis der ingen pauser er i deres træning i løbet af året.
Flere forskellige klatreforbund er derfor opmærksom på både crimp-klatring og høj-intense bevægelser og på campus træning - sågar er det i England anbefalet ikke at lave campus træning før, at man er 18 år gammel.
En analyse fra Schöffl et. al. fra 2023 viser, at 45% af alle ungdomsskader er vækstzoneskader.
Skræmmende. Især for en type af skade, der jo langt hen af vejen kan undgås!
Et eksempel på en vækstzoneskade
Højre side er første scanning, mens venstre er en uges penge senere.
Hvad gør du ved mistanke om en vækstpladeskade?
Oftest opleves en vækstzoneskade som en akut skade med en skarp smerte i fingeren, og senere vil der være smerte og hævelser omkring det belastede led (oftest PIP-leddet).
Hvis man kan skubbe det skadede led helt sammen, vil man fremprovokere en skarp smerte ved en vækstzoneskade. Hvis det gør ondt, skal man tage én total uges pause fra al belastning. Hvis det ikke er bedre efter én uge, skal man søge hjælp hos en sundhedsfaglig, der kan hjælpe med at vurdere skadens omfang og om muligt skanne fingeren ved en MR-scanning.
Hvis man har en vækstzoneskade, er den nuværende anbefaling fra forskningen, at man tager seks til otte ugers pause fra al belastning fra første MR-scanning til, at man får taget en ny MR-scanning.
Generelt bør man fokusere på, som ung teenager og som træner for unge klatrere, at variere klatringen, så der klatres på forskelligt terræn og hældninger. Og selvfølgelig ikke lave campustræning.
Kort opsummeret
Ved mistanke om en vækstzoneskade hos en ung klatrer, bør belastningen stoppes med det samme, og fingeren vurderes af en sundhedsfaglig person med erfaring i skader hos unge idrætsudøvere. Tidlig handling giver den bedste prognose.
Den bedste forebyggelse for unge klatrere er ikke hård fingertræning, som hos ældre klatrere, men varieret klatring, god teknik og en gradvis stigning i træningsbelastningen.
Overordnet set skal det siges, at problemet oftere er den samlede belastning end én enkelt øvelse. Det er sjældent campus træning eller crimping alene, der fører til en vækstzoneskade, men den samlede kombination af høj træningsmængde, høj intensitet, utilstrækkelig restitution og en vækstspurt.
Anbefalinger til trænere, atleter og forældre
Her er nogle generelle anbefalinger til trænere, atleter og forældre:
Lad vær’ med at praktisere højintens crimping og campustræning indtil, at vækstzonerne er vokset sammen (omkring de 16 - 18 år).
Vær særlig opmærksom på træningsmængden under vækstspurten, da den nuværende forskning peger på, at træning over 10 - 12 timer om ugen under vækstspurten øger skadesrisikoen.
Prioriter teknik og bevægelsesforståelse under vækstspurten.
Sørg for planlagte restitutionsuger og perioder med lavere belastning gennem året: Konstant høj belastning uden pauser øgers risikoen for overbelastningsskader.
Hold øje med fingersmerte hos unge - især omkring det midterste led og på håndens overside.
Brug en MR-scanning om muligt.
For trænere specifikt er det vigtigt, at man uddanner forældre og atleter, så de kender tegnene for en skade, hvordan man træner smart i teenageårene, og så de kender risiciene.
Indfør en kultur, hvor unge atleter fortæller om fingersmerter tidligt i stedet for først, når de bliver alvorlige.
Når vækstzonerne er lukkede, bør fingertræning introduceres gradvist: Start med lav træningsmængde og øg kun én parameter ad gangen (belastning, volumen eller frekvens).
Interesseret i at læse mere?
Hvis du er interesseret i at læse mere om vækstzoneskader, kan jeg anbefale følgende læsning:
Evaluation of a Diagnostic-Therapeutic Algorithm for Finger Epiphyseal Growth Plate Stress Injuries in Adolescent Climbers (Flohe, El-Sheikh, Lutter, Schöffl & Schöffl, 2021);
Returning to Climb after Epiphyseal Finger Stress Fracture (Mei-Dan, Meyers, Provance & Schöffl, 2020);
Are Adolescent Climbers Aware of the Most Common Youth Climbing Injury and Safe Training Practices? (Howell, Meyers & Provance, 2020); og
Injury rates, mechanisms, and risk factors for injury in youth rock climbers (Emery, Kang, Mckay, Meeuwisse & Woollings, 2014).
Mine sociale links
Jeg vil vildt gerne høre, hvordan det går med din træning. Upload endelig videoer til din Instagram story og tag min Instagram @Vertikalkaltring.
