Træningsmuligheder

Lad os træne sammen

Klatring er en sport for livet. 

Uanset om du er ny på væggen eller dine hænder allerede er fulde af kalk, handler det 
om at glæde, fællesskab og progression i det tempo, der passer dig.
Jeg hjælper dig med at styrke din teknik, udvide dit bevægelsesrepertoire og opbygge din 
selvtillid — uden præstationspres, men med nysgerrighed til bevægelserne på væggen 
og med passion for sporten.

Jeg er opmærksom på intensitet og volumen i din træningsplan ud fra din 
træningshistorik for at minimere risikoen for skader

For klatring skal være sjovt, lærerigt og noget, du glæder dig til.

Jeg har erfaring i at arbejde med:
  • Børn og unge

  • Konkurrenceklatrere

  • Begyndere til seriøse klatrere

  • Mental performance og klatrepsykologi

  • Skadesforebyggelse og -forløb

  • Fleksibilitet og mobilitet for klatring

Træningsmuligheder

  • Al god træning starter med en god plan
    Jeg skræddersyr dit træningsforløb, så det passer til dig, dit tilgængelige udstyr, dit skema og din hverdag.

    Planerne kombinerer specifik klatretræning med off-the-wall træning såsom styrketræning, mobilitet og skadesforebyggende træning.

    Jeg prioriterer nærvær og engagement i hver eneste klatrer, og tager kun få nye kunder ind ad gangen for at kunne fastholde en
    høj faglig og personlig standard.

    Alle træningsplaner inkluderer en opstartstest, der hjælper mig
    med at vurdere, hvordan din specifikke træningsplan skal laves.
    Du foretager selv testen ved hjælp af et dokument, du får udleveret.

    Priser:
    6 uger / 1.200 DKK
    8 uger / 1.500 DKK
    12 uger / 2.000 DKK

    Er du interesseret i at samarbejde i længere tid end 3 måneder? Kontakt mig, så finder vi en løsning. Lige så, hvis økonomien er en barriere, så skriv også til mig - så kan vi sikkert også finde en løsning.

    15% rabat til klatrere under 18, konkurrenceklatrere og studerende.

  • Vi arbejder målrettet ud fra dine ambitioner
    En personlig træningssession med mig foregår i en indendørs
    klatrehal i Aarhus – eller efter aftale andre steder.

    Træningen varer som udgangspunkt 2 timer for at sikre tid og ro
    til at arbejde i dybden med træningens fokus.

    Jeg arbejder med alle typer klatrere – fra helt nye begyndere til erfarne konkurrenceklatrere. Det vigtigste for mig er, at du er nysgerrig, motiveret og klar på at lære.
    Mit fokus er først og fremmest på progression for senere at
    fremme præstation – og på at gøre dig til en mere
    kompetent, robust og selvsikker klatrer.

    Hvad du kan forvente af en 1:1 træning
    Hver session tilpasses 100% til dig og dine behov, så ingen forløb
    er ens – men typisk starter vi ud med følgende:

    Opvarmning
    Vi gennemgår en grundig opvarmningsrutine, der ikke bare forbereder kroppen på klatring, men også fremmer mobilitet, aktivering og skadesforebyggelse.

    Teknikopvarmning på væggen
    Vi arbejder med teknikøvelser på væggen til at starte med, så vi har vores fundamentale bevægelsesmønstre klar til, når vi skal træne resten af vores session.

    Resten af træningen
    Resten af vores session sammen tilpasses dine ønsker, men inkluderer ofte videoanalyse, så du har nogle videoer, som du kan tage med til videre læring.

    Priser:
    500 DKK / timen

    15% rabat til klatrere under 18, konkurrenceklatrere og studerende.

  • Er du plaget af skader?

    Klatring udsætter kroppen for høj belastning. Især vores fingre
    og overkrop er ekstra udsatte.

    Book en skadesvejledning hos mig, hvor vi taler om din skade, hvordan et genoptræningsforløb ser ud, og hvad min prognose
    for din skade er. Inkluderet i prisen er et genoptræningsprogram.

    Vi kan også tale om:

    • Effektiv opvarmning før klatring,

    • Styrketræning som skadesforebyggende og genoptrænende,

    • Udstrækning som skadesforebyggende og genoptrænende,

    • Restitution, balance i træning og optimal restituering.

    Priser:
    500 DKK / konsultation

    15% rabat til klatrere under 18, konkurrenceklatrere og studerende.